StATIST I SNEDRONNINGEN
CASTING
ONSDAG D. 11. DECEMBER KL. 16.30, 17.15 og 18.
SKUESPILHUSET
SANKT ANNÆ PLADS 36
KØBENHAVN K
TILMELDING NØDVENDIG - INDEN 8. DEC. KL. 15
Har du en skuespiller gemt i maven? Har du altid drømt om at finde ud af hvordan en teaterforestilling bliver skabt?
Så kom til casting som statist i Det Kongelige Teaters udendørsforestilling Snedronningen, der spiller i Dyrehaven fra d. 23. maj til 5. juli 2025.
Castingen bliver afholdt d. 10. og 11. december og er en måde for både jer og os at se hinanden an på. Til castingen er I delt op i grupper af 10 personer og starter med øvelser på gulv. Derefter er der måltagning og profilbillede ved kostume, samt udfyldelse af stamdata.
Hvorfor blive statist?
At være frivillig statist i Snedronningen er en fantastisk mulighed for at blive en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber magi for flere tusinde gæster hver aften. Du vil opleve et helt særligt sammenhold, hvor alle bidrager med hver deres unikke talenter og personligheder for at få hjulene til at løbe rundt. Du bliver en del af et stærkt team, som tæller over 120 passionerede individer – fra skuespillere og statister til teknikere og instruktører. Hver en rolle tæller!
Praktisk info
Casting
*Du deltager blot en af dagene og vælger selv dato og tidsrum. Tilmeldingsfristen er søndag d. 8. december kl. 15
*I bliver inddelt i grupper a 10 personer
*Castingen tager ca. 1 time og 15 min.
Tidsforbruget
*Træning og workshop: Fra februar – april (5 aftentræninger og 3 weekendworkshops)
*Prøveperioden i Dyrehaven: Fra d. 24. april – 22. maj (3-4 aftener om ugen, fra kl. 17.00–23.00)
*Forestillingsperioden i Dyrehaven: Fra d. 23. maj – 5. juli (tirsdag til lørdag)
Forventninger
*Minimum 18 år.
*Nogenlunde form – forestillingen spilles udendørs
*Vil være en aktiv del af holdet, og bidrage til den gode stemning
*Læser informationer på mail
*Når du melder dig, forventer vi også at se dig
Find mere info på Facebooksiden Bliv statist i Dyrehaven eller på Det Kongelige Teaters hjemmeside.